Hjælp kattene i Skjørring skov

Kattene vil være sundhedstjekket, neutraliseret, vaccineret og øremærket -

og vil koste kr. 250 pr. kat.

 

Den lave pris skal ses

i lyset af, at det ikke er kælekatte.

 

Kattene har husly i en lade, men bliver ikke fodret regelmæssigt - og kattenes ejer agter ikke at gøre noget for at fodre og pleje kattene - og neutralisering kan slet ikke komme på tale.

 

Brita får en aftale om, at hun kan overtage ansvaret for kattene - så siden da har Brita fodret kattene og tilset dem 3-4 gange om ugen. De to hunkatte blev neutraliseret i sommers - men alle killingerne,

11 i alt, skal også neutraliseres.

 

 

NYT NYT NYT

21.06.15 - Igennem de seneste uger er det lykkedes at omplacerer 8 af de 11 killinger.

Det er planen, at de 2 misse-mødre bliver på ejendommen i Skjørring - Brita vil stadig fodre og tilse kattene med jævne mellemrum.

De sidste 3 killinger ønsker sig også et nyt hjem - ja, killinger er de ikke længere, de er nu 1 år gamle.

De er fantastiske musefangere og ønsker sig et hjem på landet.

 

10.02.15 - Kattene trives rigtig fint - også her i vinterkulden. Takket være al den gode mad, de er blevet fodret med i løbet af efteråret, havde de nået at tillægge sig "vinterhuld", inden kulden kom.

 

Når der kommer lidt mere varme i luften - nok til at Brita kan sidde derude på en træstub i nogle timer ad gangen - bliver forsøget gjort med at indfange den sidste hankat, så også han kan blive kastreret.

 

Brita har haft fælden med derude, og han har snust til den - men der vil skulle tålmodighed til, inden han lader sig lokke ind i den.

 

07.12.14 - Kattene trives og er blevet ret så kælne efter at være blevet neutraliseret.

 

Hver gang Brita kører ind på gårdspladsen kommer de løbende hende i møde.

 

17.11.14 - I dag er 10 af de 11 killinger blevet indfanget, og de er blevet neutraliseret hos dyrlægen.

 

Der var 6 hunkillinger og 4 han-killinger.

 

I nat sover de hos dyrlægen, og i morgen bliver de genudsat i deres hjem i Skjørring skov.

 

Den sidste killing bliver forhåbentlig snart indfanget, så den også kan komme til dyrlægen.

 

Det er dyrlægens vurdering, at det er sunde og raske killinger.

 

Hittekat.dk takker mange gange alle, der har bidraget til at give kattene et godt katteliv - og i dag kom vi et stort skridt nærmere.

 

 

Hjælp kattene i Skjørring skov

En dag i maj kører Brita igennem Skjørring skov (lidt uden for Galten) på vej til arbejde.

 

Ude på vejen går en lille hunkat – skoven er stor og farlig for en lille kat, så Brita standser og stiger ud af bilen – men kan ikke kalde katten helt hen til sig. Katten er tydeligvis vant til mennesker, og da den bliver tilbudt nogle guffer, er den meget sulten. Brita efterlader katten sammen med en skål med tørfoder.

 

I de næste dage kører Brita igennem skoven, men ser ikke katten – indtil en aften, så er hunkatten der pludselig igen. Katten bliver indfanget og kommer til dyrlæge – det viser sig, at katten har født for nylig – altså må killingerne også være i skoven. Hunkatten bliver kørt tilbage til skoven og i timevis traver Brita rundt i skoven sammen med katten i håb om, at hun vil vise vej til sine killinger. Men en kattemor passer godt på sine killinger og viser ikke deres skjulested frem – i de næste 3 uger kører Brita jævnligt forbi ude i skoven for at fylde madskålen op – det nyder alle skovens dyr sikkert godt af.

 

Efter 3 uger er hunkatten der igen – og denne gang lykkes det Brita at følge efter hende hele vejen hjem. Hunkatten bor ca. 1,5 km fra skoven. Hun har 6 killinger.

 

Senere viser det sig, at hunkatten har en søster, der har 5 killinger.

 

De to voksne hunkatte er kælne – killingerne vil nok aldrig blive kælekatte – men de er alle nogle fantastiske musejægere.

 

 

 

 

Ønsker...

 

For at sikre kattene i Skjørring skov

et godt katteliv

ønsker Hittekat.dk hjælp til:

 

 

  • Økonomisk tilskud til neutralisering
  • Et nyt hjem til kattene

 

Hvem kender

en familie på landet -

der vil tage ekstra katte ind - fodre regelmæssigt og i øvrigt pleje kattene på bedste vis...?